Som beskrevet omkring lukkertid, bestemmer den hvor lang tid lyset skal lukkes igennem, mens blænden styrer hvor meget lys der kommer igennem. ISO'en derimod bestemmer hvor lysfølsom billedchippen, som lyset i sidste ende rammer, er.
Dvs. at følger man lysets vej gennem kameraet, så vil lysmængden bestemmes af blænden, og denne lysmængde får lov at passere blænden i lukkertidens værdi, mens lysets påvirkning på billedchippen angives af ISO-værdien.
ISO-værdier måles som oftest i ISO 100, ISO 200, ISO 400, ISO 800 osv. For hvert trin fordobles ISO-værdien svarende til at lysfølsomheden stiger med ét trin - og det betyder man kan sætte blændeværdien et trin op eller lukkertiden et trin ned.
ISO kan man dermed bruge til at opnå mere lys i dårligt oplyste situationer - f.eks. indenfor. Dog er ISO ikke helt fejlfrit. Det forholder sig desværre sådan, at jo højere ISO værdi man bruger, jo mere grynet bliver billedet. Man får farvekorn /farvefejl på billedet, fordi billedchippen simpelthen ikke er i stand til at være så lysfølsom som ISO-værdien angiver samtidig med at den kan adskille hver enkelt lysindfald til en unik farvetone på hver enkelt pixel.
At bruge en høj ISO-værdi kan være en nødvendighed - alternativet er at bruge en længere lukkertid (som skaber rystelser i billedet, hvis ikke man har det på stativ), men somme tider kan en lang lukkertid ikke fange det motiv man ønsker.
Et andet alternativ er blitzen, men vær opmærksom på at en indbygget blitz kun oplyser de første 2-3 meter af et lokale, og resten vil derfor være mørkt og samtidig giver flashlys et koldt og ikke særlig rart lys.
At bruge ISO-værdien kan i mange tilfælde være det eneste rigtige at gøre, og derfor må man gå på kompromis med billedets kvalitet, når det drejer sig om billeder i dårligt oplyste situationer. Afhængig af motivet kan man enten:
- bruge en høj ISO-værdi ( særligt til indendørsmotiver med motiv i bevægelse - f.eks. sport)
- bruge en flash (rigtig brug af flash kan redde mange forskellige situationer - læs evt. mere om flash brug her)
- bruge en længere lukkertid ( særlig godt til stillestående motiver eller hvis man ønsker en bestemt effekt - læs mere her)
Altså er der forskellige måder at redde billeder med dårlig oplysning - det kræver bare at man går på kompromis med ét af følgende: pixelkvalitet (ved brug af høj ISO), dårlig oplysning / kold oplysning / skarpt flashlys (ved brug af flash) eller sløring / striber fra motiv i bevægelse (ved brug af længere lukkertid.
Et eksempel på hvordan ISO-værdien kan bruges er indendørs sportsfotografer - som f.eks. til håndbold. Disse fotografer bruger som oftest en ISO-værdi på hele 6400 og nogle gange mere, idet det er den eneste løsning til at fange det helt rigtige øjeblik, som er det sportsfotografer er tvunget til at få i kassen. Her går fotograferne altså på kompromis, og foretrækker et forholdsvis skarpt billede af det rette øjeblik frem for et sløret, dårligt belyst eller et mørkt billede.
Ofte kan ISO-værdien også være det eneste rigtige i situationer, hvor flash ikke er brugbart - f.eks. steder hvor flash forstyrrer situationen (teater o.l.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar